fbpx
Annonce

Medie: Juventus kan åbne for Moratas Barca-skifte

Anders Lang Jensen - 25.01.22

// Alvaro Morata

ps5 art


Den sidste slutspurt af vinterens transfervindue er i fuld gang, og mange ting mangler at falde på plads omkring Barca. Jagten på en angriber er fortsat intens, og muligvis kan vejen snart blive banet for Alvaro Morata til Camp Nou.

Barcas og Xavis topprioritet som ny angriber er spanske Alvaro Morata, der er udlejet fra Atletico Madrid til italienske Juventus. Italienerne har indtil videre afvist at afbryde lejeaftalen, men de nærmer sig angiveligt en erstatning til deres offensiv.

Artiklen fortsætter under annoncen


Ifølge det italienske medie Tuttomercato har Juventus intensiveret jagten på den ombejlede Fiorentina-angriber Dusan Vlahovic inden vinduets udgang. Når Torino-klubben i mål med deres nye transfer, er der ingen problemer med at sende Alvaro Morata tilbage til spanske Atletico Madrid.

På den måde vil vejen være banet for, at Alvaro Morata når at ende på Camp Nou, som også er hans eget største ønske denne vinter. Spillerens agent, Juanma López, arbejder ifølge mediet også hårdt i de sidste dage af vinduet for at få puslespillet til at falde på plads i rette tid.

Tuttomercato
.:FORSIDE:.