fbpx
Annonce

Medie: Her er Hålands vanvittige lønkrav til Barca

FCBARCELONA.DK - 05.04.21

// Håland

 

Præsident Joan Laporta mødtes som bekendt forleden med Erling Hålands far og med angriberen agent, Mino Raiola. Nu er det kommet frem hvilke økonomiske krav, som der blev stillet til Barca hvis en handel skal lykkes.

Agenten Mino Raiola er en af de mest berygtede spilleragenter i verden og er kendt for at presse selv de største klubber, når de vil have fat i de største stjerner. Det samme ser ud til at være tilfældet med Erling Håland, hvis man skal tro den catalanske radiostation RAC1.

Radiostationen kunne nemlig søndag afsløre hvilke økonomiske krav, som Mino Raiola stillede til Barca, hvis de vil have Hålands underskrift. Og her er bestemt ikke tale om småpenge.

Ifølge RAC1 kræver Mino Raiola, at han selv som agent i handlen får 20 millioner euro i bonus af Barca, hvis skiftet realiseres. Det samme beløb kræver Alf-Inge Håland, som er Dortmund-spillerens far, i bonus ved en handel. Sidst men ikke mindst kræver de, at Erling Håland får en nettoløn på 30 millioner euro om året, som vil være blandt de højeste på holdet.

Ifølge RAC1 skulle Mino Raiola og Alf-Inge Håland også have stillet et mere specielt krav. De kræver angiveligt, at Lionel Messi fortsætter i Barca til næste sæson, da Håland ønsker at spille sammen med historiens bedste fodboldspiller.

Det er meget tvivlsomt, om Barcas økonomi overhovedet kan være med på disse voldsomme lønkrav. Meldingerne går dog på, at Joan Laporta har sat alt ind på at hente nordmanden, så måske Barcas nye præsident hiver en kanin op af hatten og overrasker de mange tilhængerne.

.:FORSIDE:.