fbpx
Annonce

Medie: Dembélé ikke imponeret over Chelsea tilbud

Simon Arun Vrábel - 28.06.22

Dembélés fremtid begynder at se yderst kompliceret ud for det lader ikke til, at fremtiden ligger hos engelske Chelsea. Det tilbud som englænderne har præsenteret, ligger nemlig økonomisk langt fra hvad han havde forventet.

Franske Ousmane Dembélé står i en penibel situation, for den fremtid som igennem længere tid så ud til at ligge hos Chelsea, hænger nu i det uvisse. Selvom Chelseas tilbud er økonomisk bedre end hvad Barca kan tilbyde, så havde man håbet på mere og derfor er fremtiden for den hurtige angriber usikker.

Artiklen fortsætter under annoncen


Problemet er, at hans agent Moussa Sissoko er svær at forhandle med og det er klart for alle, at han ønsker en kontrakt for sin klient som økonomisk ligger blandt de bedste i Europa. I sig selv er der intet galt i, at en forboldspillers agent ønsker at forhandle det bedst mulige vilkår, men i sagen om Dembélé er det et problem af flere årsager.

Både engelske og spanske medier mener at vide, at forhandlingerne med Chelsea har stået på igennem længere tid og på papiret er de to da også et fint match. Chelsea er på udkig efter nye offensive kræfter og den engelske klub fra London har da også de økonomiske muskler til at tilbyde en kontrakt på dét niveau som den franske lejr ønsker. I England er man dog kommet i tvivl om Dembélés fysiske forfatning og som resultat deraf er den kontrakt man har tilbudt mere på linje med hvad man også har fremlagt i Barca. Der er nemlig tale om en kontrakt hvor det økonomiske aspekt er bundet op på forskellige præstationsbaserede bonusser og derfor har man ifølge avisen Sport, afvist englændernes tilbud.

Samtidig er Dembélé ifølge de fleste medier glad i Barca og franskmandens indsats har da også været iøjnefaldende efter Xavis ankomst. Selvom det ikke er blevet til mange mål, så har Dembélé fra sin position i højre siden været en konstant trussel og i den forgangne sæson var han, sammen med Jordi Alba, den spiller som leverede flest assist. Det er derfor til stor frustration for både Xavi og Dembélé selv, at hans agent og den sportslige ledelse ikke har kunnet få enderne til at mødes.

Man kan derfor i dén grad tale om, at Dembélé er fanget i ingenmandsland hvor hans agents krævende vilkår betyder, at franskmanden reelt står klubløs i en alder af blot 25 år hvis ikke situationen ændre sig markant i løbet den denne uge.

// Ousmane Dembélé
.:FORSIDE:.