fbpx
Annonce

Medie: Dembélé forlader ikke Barcelona

FCBARCELONA.DK - 09.01.20

© Getty Images
// Ousmane Dembélé

De seneste dage har der været rygter om Dembélés mulige skifte til Liverpool, et rygte han selv pustede ekstra liv i. Nu fortæller det franske medie RMC Sport, at angriberen ikke har tænkt sig at forlade Barca.

Da Dembélé på facebook forleden 'likede' et redigeret billede af ham selv i Liverpools trøje, pustede det for alvor liv i rygterne om et snarligt skifte til den engelske klub, der blev meldt meget interesseret i den franske angriber.

Det skifte bliver dog ikke til noget. Ifølge RMC Sport er der ingen aktiviteter igang omkring Dembélés fremtid i Barca. Catalanerne har angiveligt intet ønske om hverken at udleje eller sælge Dembélé her i januars transfervindue.

Heller ikke Dembélé selv, trods den meget omtalte 'like', skulle have ønsker om et vinterskifte. Han koncentrerer sig om at blive sin lårskade kvit, så han kan hjælpe holdet i den sidste halvdel af sæsonen.

Dermed tyder alt på, at det hele bliver ved rygterne i denne omgang. Spørgsmålet er så, hvad der sker til sommer. Det vil nok afhænge meget af, om Dembélé finder den stabilitet frem som man har savnet, lige siden han kom til klubben i sommeren 2017.

.:FORSIDE:.