Medie: Coutinho udlejes til Bayern München

FCBARCELONA.DK - 16.08.19

© Getty Images

Den catalanske radiostation RAC1 meddeler fredag aften, at Philippe Coutinho skifter til Bayern München på en lejeaftale og at brasilianeren rejser til Tyskland på søndag. Han er derfor ikke med mod Athletic Bilbao.

Alt tydede ellers på, at Barca arbejdede på at inkludere Philippe Coutinho i en byttehandel med PSG, hvor Neymar vender tilbage til Barca, men det kommer angiveligt ikke til at ske, hvis man skal tro radiostationen RAC1.

Nyheden fra RAC1 skal tages med et forbehold, da intet endnu er officielt bekræftet fra hverken Barca eller Bayern München. Hvis der er hold i historien, sætter det et stort spørgsmålstegn ved Neymar og om Barca har droppet at hente angriberen hjem igen eller om det hele blot er del af en større rokade.

Få minutter efter, at RAC1 breakede historien om Coutinho, har også Mundo Deportivo og Sport fået bekræftet nyheden af deres kilder i Barca.

644x70

.:FORSIDE:.