fbpx
Annonce

Medie: Celtic interesseret i Álex Collado

Peter Vyff - 10.08.22

// Alex Collado

Álex Collado ønsker angiveligt at forlade Camp Nou, da han ikke har udsigt til spilletid på førsteholdet. Catalaneren bliver nu sat i forbindelse med et skifte til skotske Celtic, som eftersigende har høje tanker om det tidligere stortalent.

Den 23-årige Álex Collado har fået sin hele sin fodboldopdragelse hos Barca, hvor han dog aldrig har formået at få sit gennembrud. Catalaneren har tilbragt størstedelen af hans seniorkarriere hos andetholdet Barca Atlétic, hvor han har fungeret som holdets anfører.

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


Sidste sæson blev Collado dog rykket op i førsteholdstruppen, hvor han dog aldrig kom i kamp for holdet. Catalaneren blev i januar udlånt til Granada, hvor han spillede størstedelen af kampene for de senere nedrykkere.

Det tidligere stortalent startede denne sæson ud som en del af førsteholdet, hvor han dog ikke har udsigt til spilletid efter ankomsten af Robert Lewandowski, Franck Kessié, Raphinha og Ousmane Dembélés kontraktforlængelse. Catalaneren har intet ønske om at tilbringe størstedelen af tiden på bænken eller på andetholdet, og derfor har Collado ifølge Sport valgt at søge andetsteds.

Det skulle ledelsen eftersigende ikke have et problem med, da frigørelsen af Collado vil have betydning for den hårdtramte økonomi på Camp Nou. Catalaneren arbejder derfor på et skifte, og ifølge catalanske TV3, så står han ikke uden bejlere til hans underskrift.

Skotske Celtic, og især træneren Ante Postecoglu skulle eftersigende have stor interesse i Collado, der betegnes som en hårdtarbejdende og tekniskbegavet midtbanespiller. Skotterne ønsker angiveligt at låne Collado for resten af sæsonen, og efterfølgede købe ham, hvis han skulle leve op til de høje forventninger.

Barca skulle ifølge TV3 være ganske tilfredse med udsigten til at udlåne Collado, der som nævnt ikke har udsigt til spilletid på Camp Nou. Celtic er dog ikke de eneste interesserede, og angiveligt skulle han også have tiltrukket sig interesse fra Olympiakos og to unavngivne hold fra La Liga.

.:FORSIDE:.