fbpx
Annonce

Medie: Cavani har tilbudt sig til Barca

Magnus Wind - 18.09.20

© Getty Images
// Cavani

Edison Cavani har eftersigende to gange tilbudt sig selv til Barca, men catalanerne har begge gange afvist den transferfrie angriber. Med den seneste udvikling i Lautaro-sagen, kan Cavani dog måske komme på tale. 

Barca leder stadig efter en erstatning for Luis Suárez, som tilsyneladende ikke indgår i Ronald Koemans fremtidsplaner. Lautaro Martínez har længe været det oplagte valg, men nu ser det umiddelbart ud til, at argentineren bliver i Inter Milan. Det kan betyde, at Barca kan blive nødt til at finde nye alternativer. 

Et af disse alternativer kan være Edison Cavani. Angriberen har eftersigende i to omgange tilbudt sig selv til Barca, men catalanerne har indtil videre afvist begge tilbud. Det meddeler det spanske medie Deportes Cuatro. 33-årige Cavani er ellers transferfri, efter at angriberens kontrakt med PSG udløb denne sommer.

Dermed ville Barca slippe for at betale en eventuel overgangssum, hvis klubben vælger at lave en aftale med uruguayeren. Dette kunne tale for en kontrakt, med tanke på Barcas skrøblige økonomi. Cavani nåede 300 kampe for PSG, hvor det blev til hele 200 scoringer. Om han ender med at blive erstatningen for sin landsmand Luis Suárez, der også er 33 år, må tiden vise. 


 

.:FORSIDE:.