fbpx

Medie: Benfica og Sporting lurer på Trincão

Anders Lang Jensen - 24.03.22

// Francisco Trincao

Da Barca i sommer sendte Francisco Trincão af sted til engelske Wolverhampton, var det med forhåbningen, at kantspilleren ville bryde igennem. Opholdet har dog ikke været som håbet, og en retur til Portugal kan være løsningen.

Premier League-klubben har en købsoption med i lejeaftalen, men det ventes ikke, at de udnytter klausulen på Francisco Trincão. Derfor vender portugiseren angiveligt tilbage til det catalanske efter sæsonen, men går alt efter planen, finder man en ny klub igen.

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


Ifølge det portugisiske medie Record er de to topklubber i hjemlandet, Benfica og Sporting CP, begge interesserede i at tilknytte Francisco Trincão på en lejeaftale. De to portugisiske klubber har ikke økonomien til at købe Trincão permanent, og det giver et dilemma for Barca-ledelsen.

Ved at sende den tidligere Braga-profil på leje hos Benfica eller Sporting bliver det udelukkende for at få Trincãos karriere tilbage på sporet. Barca vil dog uden tvivl håbe, at der også kommer interesse fra større ligaer og klubber, der økonomisk potentielt kan udløse en købsoption på omkring 30 millioner euro.

.:FORSIDE:.