Medie: Barca vil købe endnu en midtbanespiller

FCBARCELONA.DK - 04.08.18

Fredag aften offentliggjorde Barca købet af Arturo Vidal og dermed troede mange, at catalanerne havde foretaget sommerens sidste indkøb. Nu meddeler kilder på Camp Nou dog, at man arbejder på at hente endnu en midtbanespiller.

Det er radiostationen Cadena SER, som sent fredag aften meddelte, at Barca på trods af købet af Arturo Vidal stadigvæk ønsker at hente endnu en midbanespiller til Camp Nou denne sommer. Informationen har Cadena SER fra ansatte i klubben.

Ifølge kilderne skulle Barca fortsat arbejde på at hente endnu en midtbanespiller til klubben. Man ønsker en spiller, som har det såkaldte Barca-DNA, som er mere offensivt orienteret og som kan deltage mere i det angribende spil på modstanderens banehalvdel. Samme kilder meddeler, at man regner med, at Rabiot forlænger sin kontrakt med PSG.

Hvilken spiller, som Barca arbejder på at hente til Camp Nou, vides ikke. Tidligere på sommeren er der blevet nævnt navne som Rabiot, Thiago, Pogba, Parejo, Eriksen og Planic.

.:FORSIDE:.