Medier: Barca ser på Firmino som Suárez' afløser

Rune Stentoft - 19.10.18

Barca er angiveligt ved at forberede sig på livet efter Luis Suárez. Uruguayaneren bliver 32 år til januar og har ikke startet sæsonen i sin bedste form. Derfor rygtes catalanerne at lede efter en afløser for angriberen og her nævnes Roberto Firmino.

Luis Suárez blev hentet i Liverpool i sommeren 2014 og en mulig afløser for Suárez kan måske findes i netop Liverpool igen. Ifølge adskillige engelske medier følger Barca Roberto Firmino med idéen om at rykke efter brasilianeren til sommer.

Meldingerne siger, at den tidligere Hoffenheim-angriber kan komme til Barca som Luis Suárez' erstatning på den lange bane. Det store spørgsmål er bare hvor meget Liverpool forlanger for Firmino. De fleste medier er enige om, at det ikke bliver for mindre en hvad Phillippe Coutinho kom for, hvilket var omkring 140 mio. euro.

Selvom det kun er et rygte for nu, er sandheden, at idéen om Firmino som arvtager for Suárez ikke er en dårlig en. Den brasilianske landsholdsspiller er i storform og sidste sæson var hans bedste nogensinde. 27-årige Firmino scorede 26 mål og satte 15 mål op med en assist i en farlig trio med Salah og Mané.

.:FORSIDE:.