fbpx
Annonce

Medie: Barca tilbyder Lautaro årsløn på 10 mio. euro

Christoffer Alexander Dela-Westerberg - 09.04.20

© Getty Images
// Lautaro Martínez

Flere meldinger i Italien forlyder nu, at Barcelona skulle have tilbudt Inters Lautaro Martínez en årsløn på 10 mio. euro. Inter er dog fortsat modstander af ideen om at skille sig af med deres angrebskomet.

Ifølge den italienske journalist Nicolo Schira, har Barca nu afgivet et konkret bud, der sikrer Lautaro Martínez en årsløn i omegnen af 10 mio. euro netto. Samme kilde hævder dog, at Inter bliver ved med at afvise catalanernes kontraktudspil, i håbet om at kunne holde på argentineren.

Barca skulle ellers være villig til at inkludere spillere såsom Nélson Semedo og Junior Firpo i en potentiel handel for at bringe prisen på angriberen ned, men Inters træner, Antonio Conte, lader ikke til at være videre fristet af denne ide.

Hvis ikke det lykkes Barcelona at forhandle prisen ned, vil man i sidste ende blive tvunget til at udløse Lautaros frikøbsklausul, der i de to første uger af juli ligger på 111 mio. euro. Catalanerne vil dog med garanti fortsætte forhandlingerne med Inter i håb om at nå til enighed om en lavere pris.

.:FORSIDE:.