Medie: Barca har sat Ousmane Dembélé til salg

Magnus Wind - 24.05.20

© Getty Images


Ifølge mediet TMW, så har Barca angiveligt sat Ousmane Dembélé til salg, da klubben ønsker at få penge tilført samt spare franskmandens høje løn. Salgsprisen skulle ligge omkring 42 millioner euro. 

Der var kæmpe forventninger til Ousmane Dembélé, da Barca i sommeren 2017 hentede den unge franskmand i Dortmund for hele 125 millioner euro, svarende til omkring 930 millioner danske kroner. Skader og en uprofessionel livstil udenfor banen, har dog gjort at kantspilleren aldrig for alvor har fået sit gennembrud hos catalanerne. Nu skriver mediet TMW, at Barca har sat Dembélé til salg.

Klubben vil have tilført noget økonomisk kapital samt spare franskmandens høje løn, som eftersigende er på 12 millioner euro om året, hvilket svarer til knap 90 millioner danske kroner. Franske PSG skulle være favoritten til at overtage Dembélé. Ifølge TMW, så har Barca sat salgsprisen til 42 millioner euro, svarende til cirka 315 millioner kroner. Hvis et salg med denne pris bliver aktuelt, vil det altså betyde et kæmpe økonomisk tab for catalanerne. 

Dembélé har i denne sæson blot spillet ni kampe for Barca, hvor en lårskade og en efterfølgende operation har sat ham udenfor i et halvt år.

.:FORSIDE:.