fbpx

Medie: Barca overrasker med speciel Clásico-trøje

FCBARCELONA.DK - 15.06.25

 


Der varer ikke længe før at Barca officielt præsenterer trøjerne for den kommende sæson. Nu er der forlydender om, at klubben vil overraske med en helt speciel spilledragt, der udelukkende vil blive brugt i El Clásico.

Der er allerede lækket fotos af de tre trøjer som Barca forventes at benytte i 2025/26-sæsonen, men når den officielle præsentation af trøjerne finder sted, har klubben angiveligt en overraskelse klar. Det fortæller avisen Sport, baseret på oplysninger fra mediet memorabilia1899, der før har ramt plet med afsløringer af kommende trøjer.

Barca vil angiveligt afsløre en trøje, der udelukkende skal bruges i de indbyrdes opgør mod ærkerivalerne fra Real Madrid. De to hold mødes med garanti i to Clasicos i ligaen og derudover er der mulighed for at mødes i Supercopa de España, Copa del Rey og Champions League.

Artiklen fortsætter under annoncen


Der er endnu uvist hvordan designet på den specielle Clásico-trøje bliver, men memorabilia1899 har lagt et foto op med en spilledragt, der minder om den fra sæsonen 2010/11, hvor holdet spillede i røde bukser. Som det har været tilfældet de senere år, vil Spotity overlade pladsen på brystet til en musiker, gruppe eller sanger.

Det er endnu ikke afklaret hvornår Barca og Real Madrid mødes i La Liga, da kampprogrammet ikke er lagt endnu. Derfor ventes det med spænding, hvornår Clásico-trøjen sættes til salg, da den helt sikkert vil blive eftertragtet.

Her er buddet på Clásico-trøjen samt holdets tre trøjer til næste sæson, som memorabilia1899 allerede har afsløret:

clasicotroje2526

troje25261

troje25262

troje25263

// El Clásico // Real Madrid
.:FORSIDE:.