fbpx

Romero: Der er stærk interesse for Abde og Jutglà

Anders Lang Jensen - 04.05.22

// Abdessamad Ezzalzouli // Ferran Jutgla

Barca bragte i første del af denne sæson en masse unge talenter i spil for førsteholdet, da man på Camp Nou var yderst presset af mange skader. Abde Ezzalzouli og Ferran Jutglà er nu tilbage på B-holdet, og de tiltrækker sig interesse.

Mange skader og manglende spillere i offensiven tvang Barca til at bruge mange unge spillere og give dem chancen på førsteholdet. Flere har bidt sig fast efterfølgende, men for Abde Ezzalzouli og Ferran Jutglàs vedkommende er de tilbage på Barcas B-hold.

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


Begge offensivspillere har siden imponeret stort for Barca B, og det er ikke gået ubemærket hen. Det har fået en række klubber til at henvende sig til Barca om spillerne. Det melder transferjournalisten Gerard Romero.

AS Roma meldes interesseret i 20-årige Abde Ezzalzouli, og italienerne vil angiveligt betale op mod 10 millioner euro for kantspilleren. Samme prisniveau kan Barca ventes at kræve for Ferran Jutglà, og det kan derfor friste ledelsen at lytte på tilbud om permanente salg af de to talenter.

Med Barcas mange offensivspillere i førsteholdstruppen er det svært at se en vej til spilletid i Barca for Abde Ezzalzouli og Ferran Jutglàs vedkommende. Derfor ventes de to at blive en interessant mulighed for klubben at indkassere vigtige transfersummer til at investere i andre positioner til sommerens transfervindue.

.:FORSIDE:.