fbpx
Annonce

Medie: Barca og United vil bytte Dembélé og Martial

FCBARCELONA.DK - 03.01.22

// Ousmane Dembélé // Anthony Martial

ps5 art


Meget tyder efterhånden på at Dembélé ikke forlænger med Barca. Det skulle nu have fået klubben til at indlede en dialog med Manchester United om franskmanden, hvor angriberen Anthony Martial sendes den anden vej.

Det er det catalanske nyhedsmedie ARA der fortæller om kontakten mellem Barca og Manchester United. Det skulle angiveligt være Barca der har taget initiativet, da man anser det for ret sandsynligt, at Dembélé ikke fortsætter i klubben efter denne sæson.

Artiklen fortsætter under annoncen


Umited har tidligere vist stor interesse for Dembélé og Barcas tanke er, at englænderne kan få ham her i januar måned. Eneste betaling vil være, at Barca låner Uniteds Anthony Martial for resten af sæsonen. På denne måde sparer Barca både Dembélés løn og får franske Martial gratis i et halvt år.

Martial vil næppe modsætte sig byttet, for han er ikke tilfreds med den spilletid han får i United. Det bekræftede hans træner Ralf Rangnick forleden. 'Han har sagt meget klart, at han vil væk, på den ene eller anden måde. Jeg forstår hans beslutning, for han har brug for regelmæssig spilletid et andet sted' sagde han.

Spørgsmålet er så om Dembélé er klar til at skifte til United. Han har tilbud fra flere kanter og der bliver hård kamp om franskmandens underskrift, hvis han mod forventning ikke vælger at forlænge med Barca.

Den 26-årige Martial er i gang med sin syvende sæson for United, hvor han er noteret for 268 kampe og 79 mål. I denne sæson er det dog kun blevet til 10 kampe og en enkelt scoring.

.:FORSIDE:.