Medie: Barca ledte efter Dembélé i halvanden time

FCBARCELONA.DK - 09.11.18

Dembélé trænede torsdag ikke med sammen resten af holdet og det var ikke helt uden problematik. Franskmanden blev væk fra træningen uden at melde afbud og først efter halvanden time fik man kontakt med angriberen.

Det kom som en overraskelse for den tekniske stab og holdkammeraterne i Barca, da Dembélé ikke mødte op til torsdagens træning. Franskmanden havde nemlig hverken medlt afbud eller kommunikeret med klubben angående sit fravær.

Et par af klubbens ansatte fra lægestaben begyndte derfor at lede efter Dembélé uden held og først efter halvlanden time fik man telefonisk kontakt med franskmanden, som befandt sig i sit eget hjem, hvor han angiveligt døjede med et maveonde. Det var også hvad Barca officielt meldte ud som årsag til Dembélés fravær.

Ifølge lokale medier er man endnu engang ikke tilfredse med Dembélés disciplin og opførsel i Barca. At springe en træning over på grund af et maveonde er selvfølgelig helt i orden, men spillerne bør, lige som på alle andre arbejdspladser i verden, melde afbud om morgenen, hvis man ikke kan møde op på grund af sygdom.

.:FORSIDE:.