fbpx
Annonce

Medie: Barca har stadig Lautaro Martínez i kikkerten

FCBARCELONA.DK - 01.04.21

// Lautaro Martínez


Inters Lautaro Martínez var det helt store emne i Barcelona sidste sommer, hvor man forgæves forsøgte at hente den argentinske 9'er. Nu tales der om, at Barca er klar til at gøre et nyt forsøg.

Barca jagtede længe Lautaro Martínez, der efterfølgende har bekræftet, at det kom til konkrete forhandlinger i sommer, men de strandede på grund af de økonomiske konsekvenser af corona-krisen.

Siden har der været forlydender om, at Lautaro i stedet vælger at forlænge med Inter. Hans kontrakt udløber til 2023, men endnu er der ikke kommet nogle meldinger om en ny kontrakt.

Ifølgte radiostationen RAC1, har Barca stadig den argentinske angriberen i kikkerten, selvom det økonomisk stadig ligner en svær opgave.

Situationen er dog samtidig, at Inter også slås med økonomien. Klubbens ejer, kinesiske Suning, forsøger at sælge klubben og det kan måske få prisen på Lautaro til at falde.

Det må tages for givet, at argentineren vil være langt billigere end f.eks. Dortmunds Erling Håland, der også er et varmt emne i Barca, men som bliver mere end svær at hente.

Hvor lun Lautaro selv er på ideen om et skifte til Barca, vil nok hænge meget sammen med, om Leo Messi vælger at blive i Barca. De to spiller sammen på det argentinske landshold og det samarbejde vil Lautaro gerne videreføre i Barca.

.:FORSIDE:.