fbpx

Barca genstarter forhandlinger med Sergi Roberto

FCBARCELONA.DK - 17.01.22

// Sergi Roberto

ps5 art


Sergi Roberto har som den eneste af de fire kaptajner i Barca endnu ikke forlænget sin kontrakt med en tilhørende lønnedgang. Nu går meldingerne dog på, at man inden længe starter forhandlingerne igen.

Gerard Piqué, Sergio Busquets og Jordi Alba har alle forlænget deres kontrakter med Barca og accepteret at gå ned i løn for at hjælpe klubben ud af den økonomiske krise. Den sidste kaptajn, Sergi Roberto, har dog endnu ikke forlænget.

Artiklen fortsætter under annoncen


Sergi Roberto har været udsat for en del kritik af tilhængerne grundet den manglende forlængelse, men nu tyder noget på, at man inden længe genoptager forhandlingerne om en ny aftale. Ifølge den catalanske radiostation RAC1 vil man i løbet af denne uge aftale en dato for, hvornår man skal mødes for at forhandle.

Ifølge RAC1 håber Barca at kunne forlænge Sergi Robertos kontrakt frem til 2024 med en tilhørende lønnedgang på 40%. Det helt store spørgsmål bliver så, om catalaneren går med til så markant lavere en løn.

Sergi Roberto har kontraktudløb til sommer den 30. juni og kan alternativt også vælge at forlade Barca gratis. Det er dog de færreste, som forventer denne udgang.

.:FORSIDE:.