Medie: Barca er tæt på at hente Neymar

FCBARCELONA.DK - 12.08.19

© Getty Images

Den normalt troværdige journalist fra det spanske fodboldprogram El Chiringuito de Jugones, Josep Pedrerol, meddeler mandag eftermiddag, at Barca er tættere på end nogensinde før på at hente Neymar tilbage til Camp Nou.

I mandagens program kunne Josep Pedrerol afsløre, at Barca og PSG her til morgen har forhandlet intensivt om at få en handel i hus og at Neymar er tæt på at få sit ønske opfyldt om at trække i den blå-røde trøje igen.

Pedrerol meddeler dog også, at der endnu ikke er enighed mellem de to klubber og det skyldes, at Barca presser på for at lave en ren byttehandel, hvor catalanerne sender Coutinho og yderligere en eller to spillere til Paris, mens PSG derimod kun vil have Coutinho og så en pose penge.

Ifølge Josep Pedrerol ønsker Barca at lukke en handel så hurtigt som muligt, så Neymar kan nå at tilslutte sig det catalanske mandskab inden fredagens ligadebut på udebane mod Athletic Bilbao.

.:FORSIDE:.