Medie: Barca bekræfter fremskridt i signingen af Nico
FCBARCELONA.DK - 19.06.25
Nico Williams er det helt store samtaleemne i Barcelona i disse dage, hvor meldingerne går på, at catalanerne arbejder stenhårdt på et købe den spanske landsholdsangriber. Nu melder klubben, at man gør store fremskridt.
Det er den catalanske radiostation RAC1, som torsdag kan afsløre, at det ser positivt ud med henblik på signingen af Nico Williams. Det gør de på baggrund af nogle udtalelser fra kilder i Barca, som er blevet givet til RAC1.
'Kilder tæt på Barca bekræfter, at der gøres store fremskridt i forhold til at hente Nico Williams. For at aftalen kan blive en realitet, ønsker både spilleren og klubben at have garanti for, at han kan blive registreret. Alt afhænger nu af Financial Fair Play' meddeler RAC1.
Artiklen fortsætter under annoncen
RAC1 melder sig også i koret af medier, som bekræfter, at der allerede er en færdigforhandlet aftale mellem Nico Williams og Barca for de kommende seks sæsoner.
'Barca og Nico Williams er allerede blevet enige om, at angriberen skal spille på Camp Nou. Aftalen gælder for de næste seks sæsoner, frem til 2031. Spilleren vil selv betale frikøbsklausulen, og der vil derfor ikke være nogen forhandling mellem klubberne' tilføjer RAC1.
Det bliver nu spændende at se, om ledelsen i Barca i løbet af de kommende uger formår at få økonomien og lønbudgettet til at gå op, så man kan betale frikøbsklausulen og forene Nico Williams med hans mange gode venner i Barcelona.

// Nico Williams