fbpx
Annonce

Medie: Barca afviser fortsat Citys García-pris

Anders Lang Jensen - 12.08.20

© Getty Images
// Eric Garcia

Barca og engelske Manchester City er i fuld gang med en dialog omkring den unge forsvarsspiller Eric García. Det 19-årige stortalent afviser at forlænge med englænderne, men City kræver stadig en ikke ubetydelig transfersum.

Selvom Eric García i den forgangne sæson har fået mange chancer og godt med spilletid af Manchester City-træner Pep Guardiola, har den tidligere La Masia-spiller afvist en kontraktforlængelse med englænderne.

Årsagen til dette er meget vel, at Eric García har en brændende ønske om at vende tilbage til Camp Nou hurtigst muligt. Klubberne forhandler for tiden omkring forsvarsspilleren, men Manchester City står fast angående prisen. Ifølge mediet ESPN står englænderne fast på en pris på 30 millioner euro.

Ifølge mediet er Barca dog kun klar på at smide det halve altså 15 millioner euro. Eric García har kontraktudløb efter næste sæson, så hvis City skal undgå at miste stortalentet gratis om et år, kan de blive tvunget til at acceptere en lavere pris med Barca.

Med tiden som sommerens transfervindue skrider frem forventes Manchester City at skulle sænke prisen, så de kan blive enige med Barca, inden vinduet lukker, melder ESPN slutteligt.

.:FORSIDE:.