fbpx
Annonce

Deschamps: 'Griezmann kan overvinde problemerne'

Anders Lang Jensen - 14.07.20

© Getty Images
// Antoine Griezmann

Den franske landsholdsprofil Antoine Griezmann har haft sit at se til efter corona-pausen. Spillemæssigt har angriberen haft udfordringer og nu er han også blevet skadet. Den franske landstræner er dog ikke bekymret.

Det store prisskilt rundt om halsen på Griezmann ovenpå transferen fra Atletico Madrid kan have tynget offensivspilleren. I hvert fald har præstationerne været svingende, men franskmanden kan overvinde formkrisen, mener Griezmanns landstræner, Didier Deschamps.

’Griezmanns situation bekymrer mig ikke. Jeg er ikke i tvivl omkring hans evner, for de er indiskutable. Alle spillere har perioder i sæsonen, hvor tingene måske er lidt mere besværlige. Han har mentaliteten til at håndtere det’, siger Didier Deschamps omkring angriberens situation ifølge mediet RTL.

Antoine Griezmann vil ikke være i kamp for Barca mere i denne sæson i La Liga, eftersom han misser de to sidste opgør mod Osasuna og Alaves grundet en lårskade.

.:FORSIDE:.