fbpx

Mateu Alemany: 'Juliano Álvarez bliver hos os'

FCBARCELONA.DK - 14.03.26

// Julián Álvarez

Julián Álvarez har været sat kraftigt i forbindelse med Barca på det seneste, og spilleren selv har udtrykt tvivl om sin fremtid. Nu slår Atléticos sportschef imidlertid fast, at den argentinske angriber ikke rejser nogen steder.

Mateu Alemany er sportschef i Atlético og har en fortid i Barca med samme stilling. Inden lørdagens kamp mod Getafe blev han spurgt til al snakken om Julián Álvarez' mulige skifte.

Artiklen fortsætter under annoncen


'Han har en kontrakt med os, og han bliver hos os. Julián har slået fast, at han er meget glad i Atlético, men alt, hvad han siger, bliver forsøgt tolket på en bestemt måde. Han har fire år tilbage af sin kontrakt, og vi håber, at han bliver her meget længere og måske endda forlænger. Jeg ser ingen nyhedsværdi i sagen om Julián,' udtalte han til tv-kanalen Movistar.

Álvarez udtalte forleden, at han ikke ved, hvor han spiller næste sæson, men det lægger Alemany ikke meget i. 'Der er ingen problemer, for det er bare et spørgsmål om, at der bliver ledt efter noget, der ikke eksisterer,' forklarede han.

Dermed smækker Atlético kraftigt med døren, når det gælder Julián Álvarez, men det får næppe rygterne og spekulationerne til at forstumme. Det helt store spørgsmål er, hvordan angriberen ser tingene, for der er forlydender om, at han gerne vil til en klub, der for alvor spiller med om de allerstørste trofæer.

alvarez2F
© Getty Images

.:FORSIDE:.