Den tidligere forsvarsspiller i Barca, Javier Mascherano, er ny træner i Inter Miami. I den forbindelse så han tilbage på Xavis svære tid som Barca-træner og udtrykte sin ærgrelse over den bitre afslutning, der splittede Xavi og klubben.
Det var en svær tid, da Xavi valgte at takke ja til at blive cheftræner i Barca tilbage i november 2021 efter at have stået i spidsen for Qatar-klubben Al Sadd, hvor han opnåede stor succes. Det blev blot til to sæsoner i det catalanske for Xavi, da Barca-præsident Joan Laporta havde andre planer for holdet med Hansi Flick.
Nu ser hans tidligere holdkammerat Javier Mascherano, der er udnævnt som ny træner i Inter Miami, tilbage på Xavis opsigelse som træner i Barca denne sommer. Ifølge Mascherano var Xavi en af klubbens største, både som spiller og som træner, selvom hans tid på sidelinjen endte på en bitter note.
Artiklen fortsætter under annoncen
I et interview med radiostationen COPE fremhæver Mascherano, hvordan Xavi påtog sig en stor udfordring, da han overtog trænerrollen i en vanskelig periode for Barca. 'Xavi valgte at tage ansvaret for Barca på et meget kompliceret tidspunkt. Han var meget modig. Han tog mange skridt fremad, især med de unge spillere. I dag har mange af dem en lang karriere foran sig i klubben takket være ham' sagde Mascherano.
Mascherano placerer samtidig Xavi i samme kategori som andre Barca-legender, herunder Lionel Messi, Sergio Busquets, Luis Suárez og Jordi Alba, som alle nu spiller for Inter Miami. 'Xavi er en af de største. Ikke kun på grund af sin fantastiske karriere som spiller, men også fordi han gjorde en forskel som træner' uddybbede Mascherano.
Selvom Xavi fik stor ros for at arbejde med klubbens unge spillere og for at tage ansvar i en svær tid, udtrykte Mascherano også samtidig sin sorg over den måde, som Xavis tid som træner sluttede på. 'Det er desværre ofte sådan, at de store navne ender med at forlade klubben på en bitter måde. Det er trist' afsluttede han.
Der er ingen tvivl om, at Xavis opsigelse har efterladt et sår i hans forhold til både klubbens ledelse og dele af spillertruppen. Selvom hans tid som træner sluttede på en nedslående måde, forbliver hans status dog som en af klubbens største intakt, ifølge Mascherano.
44-årige Xavi nåede utrolige 767 kampe for Barca og står i skærende kontrast til 40-årige Mascherano, der i gåseøjne "blot" spillede 334 kampe.
// Xavi // Javier Mascherano