Martin Braithwaite vil bruge EM til at vise sig frem

Rune Stentoft Arlbjørn - 11.06.21


Martin Braithwaite kan være på vej mod et klubskifte denne sommer, men hvis kabalen går op for danskeren kan han også ende med at blive i Barca. Under alle omstændigheder vil Barca-angriberen bruge EM til at vise sig frem.

Der tales om Premier League-interesse for Braithwaite, mens andre klubber fra La Liga angiveligt også er inde i billedet om den 30-årige danske landsholdsangriber. I morgen går EM i gang for ham og Danmark. Slutrunden vil Braithwaite bruge til at vise sig frem.

Det er primært midterklubber fra Premier League, der har været meldt interesseret Braithwaite, men med hans tid i Barca i verdens største klub kan danskeren måske håbe på, at klubber med en lignende størrelse som catalanernes kan blive interesseret i ham, hvis han skal væk fra Camp Nou.

I den forbindelse vil Braithwaite bruge EM-slutrunden til at vise sig frem fra sin bedste side. Spiller han et rigtigt godt EM for Danmark er det ikke utænkeligt, at andre store klubber også vil vise interesse for ham, som Barca gjorde det.

Hvis Braithwaite helt selv kan vælge, så vil han nok helst blive i Barca. Derfor kan han også bruge EM til at vise sig frem for sin klub ved at spille rigtig godt. Det kan måske overbevise den sportslige ledelse i den catalanske storklub om, at de skal beholde Braithwaite.

.:FORSIDE:.