Márquez: 'Messi blev rasende på mig til træning'

Christoffer Alexander Dela-Westerberg - 19.10.19

© Getty Images

Den tidligere Barca-profil, Rafael Márguez, delte forleden en opsigtsvækkende anekdote om et sammenstød med Messi til træning. Bølgerne gik så højt, at Pep Guardiola blev nødt til at gribe ind i skænderiet.

Messi er normalt kendt for sit rolige og velovervejede gemyt. Det var dog en noget mere kontant version af argentineren, den tidligere Barca-forsvarer, Rafael Márquez, fik at føle. Mexicaneren kan således berette om en episode til træning, hvor Messi blev så rasende, at Guardiola måtte blande sig.

'Vi spillede syv mod syv, og Leo var på mit hold. Han driblede forbi én, to, tre, og vendte rundt for så at drible dem en gang mere. Han slap ikke bolden et eneste sekund, indtil jeg valgte at råbe: 'Leo, slip bolden!'. Han blev så rasende, at han begyndte at råbe af os, og vi begyndte at diskutere, indtil Pep stoppede ham og bad ham falde ned' forklarede den tidligere Barca-spiller.

Episoden ændrer dog ikke på Rafael Márquez' beundring af argentineren, hvis fodboldmæssige opblomstring han var så heldig at kunne overvære. 'Vi havde allerede hørt om Leo i omklædningsrummet. Vi hørte, at han brillerede på B-holdet, og at han var den nye Maradona. Det var spektakulært at se ham udvikle sig på så tæt hånd' afsluttede Márquez.

.:FORSIDE:.