Marcus Rashford er tilbage på træningsbanen
Søren Wennerwald - 23.11.25
// Marcus Rashford
Marcus Rashford var ikke med mod Athletic Club Bilbao i går grundet en slem forkølelse med feber. I dag vendte den engelske angriber dog tilbage til træningsbanen og dermed tegner det til, at han kan spille mod Chelsea på tirsdag.
Rashford var igennem en dum gang influenza der svækkede ham så meget, at han ikke kunne træne i dagene efter landskampspausen. Derfor kom han heller ikke med i truppen til kampen mod Bilbao i går aftes, hvor holdet vendte hjem til Spotify Camp Nou med en flot sejr på 4-0.
Artiklen fortsætter under annoncen
Alt tyder dog på at Rashford er klar igen, for han løb på træningsbanen i dag sammen med holdkammeraterne. Her begyndte forberedelserne til tirsdagens udekamp mod Chelsea i Champions League.
Holdet træner også i Barcelona i morgen, inden de om eftermiddagen rejser til London. Med en træning mere i benene vil Rashford kunne hjælpe holdet i den svære og vigtige opgave, hvor alt andet end en sejr vil sætte Barca tilbage i kampen om at slutte i top 8 i ligaspillet.
Det vil være en kæmpe styrkelse at have Rashford til rådighed, også selvom han skulle starte på bænken som følge af sygdomsperioden, der næppe har kunne undgå, at påvirke fysikken. Han vil være en luksusreserve at kunne sende på banen, hvis der opstår behov for en offensiv satsning i kampens slutfase.
© Getty Images