fbpx

Marc Casadó meldes tæt på landsholdsudtagelse

Peter Vyff - 30.10.24

// Marc Casadó

Marc Casadó har haft en stor gennembrudssæson, hvor det er lykkedes ham at blive stamspiller på Barcas midtbanen. Præstationerne betyder nu, at han angiveligt nærmer sig sin første udtagelse til Spaniens landshold.

Barca har spillet strålende i denne sæson, selvom Hansi Flick har skulle styre holdet igennem en svær skadessituation. Catalanerne har især været hårdt ramt på midtbanen, da man hurtigt mistede Marc Bernal samtidig med, at man i forvejen måtte undvære Frenkie de Jong og Gavi, ligesom Olmo og Fermín også har været ude med skader.

Artiklen fortsætter under annoncen


Tyskeren endte derfor med at stole på Marc Casadó, hvilket har vist sig at være en fremragende beslutning. La Masia-spilleren har været i hæsblæsende form, hvor han med stor modenhed har dirigeret midtbanen, og udvist et højt teknisk niveau i begge ender af banen.

Catalaneren blev i starten kun betragtet som et defensivt anker, men hans vision fremad banen har også vist sig værdfuld, og det er blevet til imponerede fire assists i denne sæson. Casadós form har således også gjort ham attraktiv for Luis De La Fuente, der står i spidsen for det spanske landshold.

Cheftræneren skulle ifølge avisen Marca følge midtbanespilleren tæt, og der er angiveligt stor sandsynlighed for, at han snart bliver inkorporeret på landsholdet. De La Fuente skulle især have været imponeret over Casadós præstationer mod Bayern München og Real Madrid, hvor han var toneangivende, og assisterede i begge kampe.

Næste landskampspause er allerede om halvanden uge og her bliver det spændende at se, om Casadó bliver udtaget.

casado7F

.:FORSIDE:.