fbpx
Annonce

Man så en anden Lewandowski ved VM end i Barca

FCBARCELONA.DK - 05.12.22

topbar222

VM sluttede i går for Robert Lewandowskis vedkommende, da Polen måtte se sig besejret af

Frankrig med 3-1. Fire kampe spillede Barca-angriberen i Qatar og her så man ham i en anden version end hjemme i Barcelona.

Barcelona og det polske landshold er to meget forskellige ting og det har Lewandowski måtte tilpasse sig. I Barca er holdet i boldbesiddelse og kontrollere kampene, mens Polen spiller langt mere afventende og defensivt.

Det stiller store krav til Lewandowski, for hans roller på de to mandskaber er meget forskellige. I Qatar så man ham ofte ligger helt alene fremme og hans defensive pligter er også markant anderledes med landsholdet, hvor han ofte må hjælpe til foran eget felt.

Artiklen fortsætter under annoncen


Barcelonas offensive stil tilgodeser Lewandowski, akkurat som det var tilfældet i Bayern München, der også dominerer både bold og spil. I Barca kan han koncetrere sig om at skabe noget i det fremadrettede spil og det har man haft stor glæde af i Barcelona, hvor han klart er holdets topscorer.

VM blev en blandet oplevelse for Lewandowski. Han scorede to mål, men brændte også to straffespark. Polen kom videre fra gruppespillet og det var en succes for ham, men mod Frankrig så man tydeligt, at Polen ikke havde de kvaliteter som Lewandowski oplever i Barcelona.

Nu tager Lewandowski tilbage til Barcelona for at slappe af nogle dage. Det er forventningen af han slutter sig til træningen om en uges tid, så han kan være 100% klar til holdets første kamp efter VM, der er mod Espanyol den 31. december.



.:FORSIDE:.