Malcom udgik med forstuvet ankel

Rune Stentoft - 06.12.18

Malcom fik chancen fra start i returkampen mod Cultural Leonesa onsdag aften hjemme i Barcelona og her gjorde han god reklame for sig selv med en flot scoring, men desværre måtte han senere udgå med en skade.

Sommerens indkøb gjorde en god figur hjemme mod Leonesa, hvor brasilianeren flere gange viste sig frem i offensiven. Det gav pote efter 44 minutter, hvor han pandede et indlæg fra Ivan Rakitic i kassen til stillingen 3-0.

Desværre var der skidt nydt for Malcom og Barca, da han gled i modstanderens felt i kamp om bolden i slutningen af kampen. Han vred om på sin ene fod og meldingerne fra Barca går nu på, at han har forstuvet anklen.

Det er en skade der kan holde ham om ude i flere uger, alt efter sværhedsgraden af forstuvningen. I dag skal han gennemgå flere test sammen med lægestaben, så nyt om brasilianeren fra det catalanske ventes senere i dag.

.:FORSIDE:.