Malcom fundet for let til Copa América

FCBARCELONA.DK - 18.05.19

© Getty Images

Malcom må med stor sandsynlighed følge med i sommerens Copa América hjemme fra sofaen. Den brasilianske angriber er nemlig ikke med i den trup som landstræner Tite udtog i går. Det er Coutinho og Arthur til gengæld.

Efter skiftet til Barca sidste sommer bankede Malcom på til det brasilianske landshold med et par udtagelser, men da den brasilianske landstræner Tite i går offentliggjorde sin trup på 23 spillere, var Barca-spilleren ikke blandt de udvalgte.

Det er sandsynligvis den sparsomme spilletid de seneste måneder hos Barca der har medført, at Tite har findet Malcom for let til sommerens store udfordring på hjemmebanen i Brasilien.

Helt som ventet er både Philippe Coutinho og Arthur Melo blandt de udtagne til slutrunden.

Det bliver kun hvis der kommer skader i den brasilianske landsholdstrup inden at slutrunden skydes i gang midt i juni måned, at Malcom kan gøre sig forhåbninger om at komme med.

.:FORSIDE:.