fbpx
Annonce

Luuk de Jong: 'Holdet ved at de kan regne med mig'

FCBARCELONA.DK - 11.04.22

// Luuk de Jong

Luuk de Jong blev endnu engang afgørende for Barca, da han i søndagens kamp mod Levante blev sendt på banen og afgjorde kampen i overtiden. Efter opgøret talte en glad hollænder med pressen.

Læs Luuk de Jongs udtalelser herunder.

Afgørende mål:
'Det er altid fantastisk at score mål uanset hvornår i kampen det er, men det er klart, at det er noget helt speciel at score det afgørende mål, som skaffer sejren i sidste minut. Jeg har prøvet det nogle gange i min karriere og det er altid meget specielt'.

Rolle som indskifter:
'Som jeg altid har sagt, så er det eneste jeg ønsker at hjælpe holdet. Alle på holdet ved, at de altid kan regne med mig. Det er rigtigt, at jeg har måtte være tålmodig for at få mine chancer, men når jeg bliver skiftet ind sørger jeg for at udnytte dem'.

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


Spillestil:
'Alle mine holdkammereter ved udmærket godt, hvad de kan forvente når jeg kommer på banen. De ved, at de altid kan finde mig i feltet og de ved, at de altid kan slå bolden ind i feltet og så vil jeg være der. Samtidig er det svært for modstanderne, for pludselig spiller vi på en anden måde når jeg kommer ind. Derudover skaber det plads til de andre spillere, når jeg er i feltet'.

Holdets form:
'De seneste resultater har givet os en masse selvtillid. Og selv en dag som i dag, hvor vi måske ikke spiller op til vores bedste, så vinder vi alligevel. Det er en meget vigtig ting. Det vigtigste er at vinde og så skal vi samtidig vokse som hold. Vi skal også være selvkritiske og erkende, at vi især i første halvleg ikke var gode nok. Det skal vi rette op på'.

Mesterskabet:
'Vi skal kun fokusere på os selv og vinde vores kampe. Så må vi håbe på, at Real Madrid smider nogle point og så gælder det for os om at være klar. Derudover vil vi meget gerne vinde Europa League'.

.:FORSIDE:.