fbpx
Annonce

Luuk de Jong fik en forfærdelig debut for Barca

FCBARCELONA.DK - 15.09.21

// Champions League // Bayern München // Luuk de Jong

Luuk de Jong debuterede tirsdag aften i Barca-trøjen, da han startede inde i nederlaget på 0-3 til Bayern München. Hollænderen havde det svært i det catalanske angreb, hvor han ikke skabte noget.

Der blev tale om en vaske ægte ilddåb for Luuk de Jong, da han tirsdag debuterede for Barca i den vanskelige gruppekamp i Champions League mod Bayern München. Hollænderen startede inde i angrebet sammen med Memphis Depay.

Og der blev ikke tale om nogen god eller mindeværdig debut for Luuk de Jong, som arbejdede under særdeles svære betingelser mod de stærke og hurtigere tyskere. Den 31-årige angriber kom ikke frem til noget og virkede som en meget anonym brik i Barcas offensiv, som i forvejen var voldsomt amputeret.

Man kan dog ikke bebrejde hollænderen for hans arbejdsindsats eller for ikke at have brilleret i en forfærdelig kamp, hvor Barca var overmatchet. Derfor gælder det nu for Luuk de Jong om at tanke selvtillid i ligaen, hvor han har en større chance for at bidrage positivt.

.:FORSIDE:.