Luis Suárez kåret til månedens spiller i La Liga

FCBARCELONA.DK - 09.11.18

Fredag eftermiddag offentliggjorde det spanske ligaforbund navnet på månedens spiller i La Liga og her var det selvfølgelig Luis Suárez, som fuldt fortjent løb med prisen.

Man kunne selvfølgelig ikke komme udenom, at Luis Suárez skulle kåres til månedens spiller i oktober i den spanske liga. Uruguayaneren har for alvor fundet målene frem igen og topper i øjeblikket topscorerlisten i La Liga med 9 fuldtræffere efter 11 kampe.

Samtidig har Suárez ikke mindst vundet prisen for sin fantastiske præstation i El Clásico mod Real Madrid, hvor han i Messis fravær strålede og kvitterede med et fabelagtigt hattrick på Camp Nou.

Det var en anden Barca-spiller, nemlig Lionel Messi, som blev kåret til månedens spiller i september, mens det ogspå var argentineren, som vandt prisen som den sidste i sæsonen 2017-2018.

.:FORSIDE:.