Luis Suárez er tilbage på træningsbanen

Magnus Wind - 11.09.19

Der var gode nyheder for Ernesto Valverde og resten af Barca-holdet, da Luis Suárez vendte tilbage på træningbanen onsdag formiddag. Angriberen har været lægskadet siden sæsonens første kamp, men nu ser det endelig ud til, at han er blevet sin skade kvit.

Det har haltet lidt for Barca i starten af denne sæson, hvor man kun har formådet at hente fire ud af ni mulige point. En af årsagerne til dette kan have været, at Luis Suárez har tilbragt det meste af tiden på tribunen. Nu ser det dog endelig ud til, at angriberen er skadesfri, da han brugte det meste af onsdagens træning sammen med resten af holdet. Lige nu ser det ud til, at uruguayeren bliver klar til weekendens vigtige hjemmekamp mod Valencia. 

Selvom Barca forventer at have Suárez med i truppen igen i weekenden, så tager klubben ingen chancer på dette tidspunkt af sæsonen. Han skal erklæres helt skadesfri, inden Valverde tør tage chancen med angriberen. 

Trods de gode nyheder, så trænede Lionel Messi ikke med, og det forventes ikke, at han bliver klar til kampen på Camp Nou, som spilles lørdag aften. Argentineren døjer fortsat med den lægskade, som han pådrog sig i sæsonopstarten. 

.:FORSIDE:.