fbpx
Annonce

Luis Enrique: 'Jeg har en speciel plan for Ansu Fati'

Anders Lang Jensen - 24.05.22

// Ansu Fati

Spaniens landstræner Luis Enrique har udtaget sin trup forud for kampe i Nations League. Ansu Fati er allerede tilbage i landsholdsvarmen efter sin skade, men Luis Enrique forsikrer, at man ikke risikerer noget med Barcas 10’er.

Efter en skadesplaget sæson lavede Ansu Fati et stærkt comeback mod slutningen af sæsonen, og i den sidste runde mod Villareal kom han på banen efter 57 minutter. Mandag blev han udtaget til det spanske A-landshold, og Luis Enrique har en klar plan for Ansu Fatis tilbagevenden.

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


’Jeg har en speciel plan med Ansu Fati. Vi kommer ikke til at løbe nogen risiko angående hans fysiske tilstand. Vi kommer til at se ham på træningsbanen, og han kommer ikke til at få mange spilleminutter’, forklarer Luis Enrique til avisen Marca.

’Det skal ses som et comeback til at konkurrere om pladserne på landsholdet. Udtagelsen er mere en anerkendelse af hans arbejde og comeback, mere end det er for at få minutter på banen’, slutter landstræneren.

Ansu Fati får følgeskab af Gavi, Alba, Busquets, Ferran Torres og Eric García i truppen til Nations League-kampene mod Portugal, Tjekkiet og Schweiz.

.:FORSIDE:.