Luis Enrique: 'Barca havde ikke vundet med 12 mand'
FCBARCELONA.DK - 15.10.24
// Luis Enrique
Barca røg ud med et brag af Champions League i sidste sæson med 1-4 nederlaget til PSG, efter en tidlig udvisning af Araujo. Nu er PSG-træneren ude med nogle ret kontroversielle udtalelser om kampen dengang.
Efter 2-3 sejren i Paris i første opgør, stod Barca med alle kort på hånden i returkampen på Estadi Olímpic i Barcelona sidste sæson. Barca kom tidligt foran 1-0 og havde kurs mod semifinalen, men så kom udvisningen af Ronald Araujo og det ændrede kampen fuldstændig. Barca kollapsede og PSG vandt med 1-4.
Artiklen fortsætter under annoncen
I en dokumentar udtaler PSG-træner Luis Enrique sig om kampen og han mener ikke, at udvisningen var afgørende. 'De havde ikke besejret os, om det så var med 11 eller 12 mand' lød det fra ham.
'Xavis Barca er ikke et godt hold rent defensivt. Det er ikke et hold der dominerer eller er i boldbesiddelse. Hvis det var sket i min tid, havde kritikken været meget værre' fortsatte den forhenværende Barca-træner kontroversielt.
Han var heller ikke imponeret over Barcas 2-3 sejr i Paris. 'Ter Stegen slog rekorden med 24 lange bolde. De spillede som Eibar. Hvis det var sket i min tid, var jeg blevet smidt ud. Som tingene dog kan ændre sig' siger han videre.
I dokumentaren slynger den altid farverige Luis Enrique om sig med kontroversielle kommentarer om flere forskellige emner. Man ser også en situation, hvor han reelt sætter Kylian Mbappé på plads i en taktisk snak.
© Imago