fbpx
Annonce

Luis Enrique: 'Alba og Busquets er spektakulære'

FCBARCELONA.DK - 29.11.22

// Sergio Busquets // Jordi Alba

Både Sergio Busquets og Jordi Alba har været udsat for kritik hjemme i Barcelona i denne sæson, men det mener Spaniens landstræner Luis Enrique er urimeligt. Han mener der føres en kampagne mod dem.

Mens Xavi mest har benyttet Jordi Alba som reservespiller i denne sæson, har Luis Enrique ikke haft problemer med at give catalaneren en hovedrolle på det spanske landshold ved VM. Det har venstre backen kvittereret for med flot spil og afgørende aktioner i kampene mod Cosa Rica og Tyskland, hvor han har lagt to assist og fremtvunget et straffespark.

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


Busquets er fast mand under Xavi, men er kommet under beskydning efter en række fejl i efteråret kampe. Også under Luis Enrique er Busquets selvskreven, når det stærkeste hold skal sættes.

I går kommenterede Luis Enriique de to spilleres situation i deres klub. 'Alba er en spiller med et tårnhøjt niveau, ligesom Busi (Busquets, red.). Der føres en kampagne mod dem og det er normalt, for der er en tendens til, at man bliver træt af veteraner som Busi og Alba. Det er dog ikke noget der snyder os, for de er spektakulære' udtalte han i går på et pressemøde i den spanske VM-lejr.

'Jordi Alba er den bedste back i verden på den sidste tredjedel af banen, mens mange har forsøgt at få Busi til at stoppe karrieren i flere år, men forhåbentlig kan vi overbevise ham om, at han skal tage en VM-slutrunde mere' fortsatte landstræneren, der selv har været træner for de to spillere i Barcelona.

Med 1-1 resultatet mod Tyskland søndag, skal Spanien bruge en sejr over Japan i sidste gruppekamp, for at være sikre på at vinde gruppen. Derfor forventes det ikke at nøglespillere som Alba og Busquets spares i det opgør.



.:FORSIDE:.