Ludovit Reis: 'Målet er at komme på førsteholdet'

FCBARCELONA.DK - 23.05.19

Den snart 19-årige Ludovit Reis sagde i dag sine første ord som Barca-spiller og her var det tydeligt en meget glad hollænder der udtalte sig. Han lagde ikke skjul på, at han håber at kunne gå hele vejen.

'Det er en speciel dag og jeg er så glad. Det er en drøm der går i opfyldelse. Det er svært at forstå, for det er noget jeg altid har drømt om og nu er jeg her. Alt ved Barcelona er fantastisk' kom fra ham, da han blev interviewet til Barca TV.

'Jeg kommer for at lære af de ældre spillere. Her har man verdens bedste spillere og der er så meget jeg kan lære' fortsatte han ydmygt.

'Min position er på den defenisve del af midtbanen, men jeg kan også spille lidt på den offensive, så det er de to positioner jeg dækker' forklarede han.

Reis vil i første omgang blive tilknyttet B-holdet, men han stiller sig ikke tilfreds med det på længere sigt. 'Mit mål er at komme på førsteholdet og lære af Sergio Busquets og de andre spillere der er her. Jeg vil blive en bedre spiller af at spille for Barca' afsluttede han.

.:FORSIDE:.