fbpx
Annonce

Lucas Pérez: 'Barca ville have mig sidste vinter'

Rune Stentoft Arlbjørn - 31.10.20

© Getty Images
// Antoine Griezmann // Alavés // Pérez

I aften gælder det kampen mod Deportivo Alavés på Mendizorrotza. Her spiller angriberen Lucas Pérez til daglig, men den dag i dag kunne han have været Barca-spiller. Det afslørede han inden kampen i et interview.

Da Barca var på udkig efter en angriber i januar og februar tidligere på året, så var Lucas Pérez en af kandidaterne til at forstærke Barcas angreb før catalanerne købte Martin Braithwaite. 'Ja, det er korrekt, at Barca kontaktede min agent sidste vinter. I sidste ende endte de med at købe Braithwaite. Det ville have været godt at skifte til Barca' indrømmede han i et interview med El Larguero.

Adspurgt om hvem Lucas Pérez ville vælge mellem Griezmann, Pedri og Ansu Fati havde han sin favorit. 'Som angriber er Griezmann den spiller med de fleste færdigheder, men de andre er også gode spillere. Pedri spiller på et meget højt niveau' sagde Lucas Pérez.

Der var også roser tilovers til Griezmann. 'Griezmann er en af de bedste spillere i verden, men det går ikke godt for ham. Jeg mener, at han er en rigtig god spiller. Jeg tror, at han lige pludselig eksploderer i Barca' afsluttede den galiciske angriber.

.:FORSIDE:.