fbpx
Annonce

Lodeiro: 'Luis Suárez drømmer om spille i MLS'

Rune Stentoft Arlbjørn - 12.11.19

© Getty Images
// Suárez // Lodeiro

Nicolás Lodeiro, der er landsholdskammerat med Luis Suárez hos Uruguay, fortæller i et interview lidt om Barca-angriberens fremtidsplaner, som kan ende med at sende Suárez en tur over Atlanten.

Luis Suárez er gennem den seneste tid blevet sat i forbindelse med et skifte til David Beckhams nye klub, Inter Miami, der træder ind i MLS fra den kommende sæson. Det er derfor måske ikke helt underligt, at Suárez drømmer om at spille i MLS, hvis man spørger Nicolás Lodeiro.

'Hvis Suárez skal til MLS, så skal Barcelona overtales til at lade ham gå, men han vil gerne komme hertil og spille. Han spørger mig altid om hvordan ligaen er, men hans drøm er at spille for Barca. Der spiller han nu på et højt niveau og han har det godt der' fortæller Lodeiro til MLSsoccer.com.

'Jeg tror, at han før eller siden vil komme til MLS. Han kan lide ligaen og han spørger mig altid om alt muligt om den. Forhåbenligt kan han også spille for Seattle Sounders. Det er nok en svær opgave, men jeg tror kun det er et spørgsmål om tid før han spiller i USA' afsluttede han.

I Barca er man godt klar over, at Suárez nærmer sig sin udløbsdato, så derfor vil det ikke være mærkeligt, hvis han inden for de næste 1-2 sæsoner er fortid i Barca.

.:FORSIDE:.