fbpx
Annonce

Overblik: Disse 12 spillere er på salgslisten i Barca

Rune Stentoft Arlbjørn - 25.07.20

© Getty Images
// Aleña // Philippe Coutinho // Vidal // Semedo // Ousmane Dembélé // Rakitic // Rafinha // Umtiti // Todibo // Junior Firpo // Neto // Martin Braithwaite

Denne sæson er ikke færdig endnu, men alligevel arbejder Barca på transferplanerne for sommeren. Catalanerne ved hvem de vil hente, men de ved også, at der skal sælges spillere for at få penge i kassen.

Der skal tjenes penge på spillersalg denne sommer, så flere spillere er sat til salg. Her bringer vi listen med de spillere, som man er klar til at slippe:

Neto:
Den brasilianske målmand blev hentet til Barca sidste sommer fra Valencia, men målmanden har ikke overbevist i de få kampe han har fået. Hvis det rigtige tilbud kommer, så er Neto til salg. Der er stor interesse for den 31-årige brasilianer.

Semedo:
Nelson Semedo har været i Barca i tre år nu, men han har endnu ikke for alvor slået til. Måske kan Semedo stå overfor sit store gennembrud i næste sæson, men Barca vil ikke afvise at sælge portugiseren, da de kan tjene store penge på ham. Især Manchester City er ude efter højre backen.

Umtiti:
De første to sæsoner for Samuel Umtiti så meget lovende ud, men efter verdensmesterskabet i 2018 har franskmanden døjet med vedvarende skader. Barca har mistet tålmodigheden med forsvarsspilleren og han kan forlade klubben på lån.

Junior Firpo:
Den spansk-dominikanske venstre back kom til Barca fra Real Betis sidste sommer i rolle som reserve for Jordi Alba, men han har ikke formået at udfordre catalaneren. Derfor kan han blive solgt og Inter er interesseret.

Rakitic:
Efter seks sæsoner i Barca står Rakitic overfor sin ende i den catalanske storklub. Barca har længe ville sælge Raktic, der kun har et år tilbage af sin kontrakt, men Rakitic vil kun tilbage til Sevilla eller blive i Barca. Sevilla har dog næppe råd til Rakitic. Det kan ende med, at han bliver kontrakten ud.

Vidal:
Den chilenske midtbanespiller har altid spillet med hjertet uden på brystet i sin tid i Barca, men denne sommer kan det være slut for midtbanespilleren. Arturo Vidal er til salg, fordi der er stor interesse for ham. Han har et år tilbage af sin kontrakt, så han skal sælges denne sommer, hvis Barca skal tjene penge på ham.

Dembélé:
Ousmane Dembélés tid i Barca har været et skadeshelvede uden lige, som har gjort at rekordindkøbet ikke har slået til endnu. Hvis der kommer et godt tilbud på ham, så er han til salg.

Braithwaite:
Den danske angriber startede lovende ud i Barca, men siden er luften feset ud af ballonen. Han risikerer at komme i overskud, hvis Barca henter Neymar og/eller Lautaro Martínez, så Braithwaite kan forlade klubben via et salg eller et lån.

Carles Aleñá:
Barca sendte catalaneren på lån hos Real Betis i januar. Her har Carles Aleñá gjort det godt, så han ventes at returnere til førsteholdet i næste sæson. Der er dog stor interesse for midtbanespilleren, så hvis det rigtige tilbud kommer på ham, så kan han blive solgt.

Rafinha:
En ellers lovende karriere i Barca, som det tydede på, er blevet ødelagt at flere knæskader, så Rafinha har flere gange været udlånt for at finde melodien. Det har han gjort i Celta Vigo i denne sæson. Det har kastet interesse af sig fra flere Premier League-klubber. Rafinha bliver sandsynligvis solgt.

Todibo:
Todibo blev hentet til klubben for halvandet år siden for bare to mio. euro, men han har aldrig formået at bide sig fast på førsteholdet. Der er stor interesse for franskmanden og Barca regner med at tjene en stor sum penge på ham denne sommer.

Coutinho:
Efter Champions League, vender Coutinho tilbage til Barca efter en sæson på lån i Bayern München. Barca planlægger ikke en fremtid for Coutinho i Barca. De håber på at sælge ham, men det kan blive svært. Derfor kan en lejeaftale også komme på tale.

.:FORSIDE:.