fbpx
Annonce

Lionel Messi: 'Vi har tillid til Ernesto Valverde'

FCBARCELONA.DK - 10.01.20

© Getty Images
// Lionel Messi // Supercup // Atletico Madrid

Det sker sjældent at Messi taler med pressen aften en kamp, men det gjorde han efter nedturen mod Atlético Madrid. Her udtrykte han fortsat tillid til Ernesto Valverde og begrundede nederlaget med dumme fejl.

'Vi ønskede at komme til finalen og vi ønskede at vinde det hele. Vi spillede en anderledes god kamp end i årets første kamp mod Espanyol, men desværre fik vi ikke sejren' indledte Messi.

Han blev direkte spurgt, om spillerne stadig har tillid til Ernesto Valverde. 'Ja. Vi skal forsøge at arbejde for at blive bedre. Nu har vi flere dage til at forberede den næste kamp og tænke på anden halvdel af ligaen. Der mangler stadig meget. Der er meget der skal forbedres og vi vil forsøge at få spillet til at fungere igen, så vi kan holde os med fremme' var svaret.

Det kommer ikke bag på Messi, at Valverdes job diskuteres. 'Det er normalt efter et nederlag og når man ikke når de mål som tilhængerne håber på, eller når man ikke spiller som de gerne vil have det. Det handler om at stå mere sammen end nogensinde og komme videre' sagde han.

Trods skuffelsen, så Messi også lyspunkter i kampen mod Atlético. 'Vi er klar over, at vi skal forbedre os, men i dag tog vi et skridt frem, på trods af nederlaget. Vi skal forsøge at fortsætte af den vej vi så i dag, men uden at begå de barnlige fejl vi begik' fortsatte han.

'Det er en svær situation, først og fremmest fordi vi er gået glip af en titel som vi gerne ville vinde, men vi må kigge fremad og rejse os' afsluttede Barcas anfører.

.:FORSIDE:.