Lionel Messi træner med igen

FCBARCELONA.DK - 21.08.19

Der var særdeles gode nyheder ved onsdagens anden træning, som spillerne gennemførte her til aften. Her kunne Lionel Messi nemlig igen træne med på normal vis og ser derfor ud til at blive klar til kampen mod Betis.

Den 5. august under Messis første træning i den nye sæson pådrog argentineren sig en fiberskade i læggen. Onsdag aften var der dog gode nyheder, da angriberen 16 dage efter at have fået skaden igen kunne træne med resten af holdet.

Dermed tyder alt på, at Messi bliver klar til søndagens kamp i den spanske liga på hjemmebane mod Real Betis. Det vil være argentinerens første kamp for Barca i denne sæson, da han på grund af skaden ikke nåede med til USA og derfor ikke har spillet en eneste træningskamp.

Torsdag har hele truppen fået en fridag, inden man igen både fredag og lørdag træner en gang om dagen.

.:FORSIDE:.