fbpx
Annonce

Lionel Messi tangerede Pelés utrolige scoringsrekord

Rune Stentoft Arlbjørn - 19.12.20

© Getty Images
// Lionel Messi // Pele // Valencia

Lørdag eftermiddag havde Lionel Messi endnu engang muligheden for at udligne den brasilianske legende Pelés scoringsrekord for antal mål for samme klub. Den rekord tangerede argentineren mod Valencia med sin scoring til 1-1.

Fra 1956 til 1974 bombede Pelé det ene mål ind efter det andet for den brasilianske klub Santos FC. Inden skiftet til New York Cosmos i 1975 nåede den nu 80-årige Pelé at score utrolige 643 mål for Santos. Den rekord stod alene for sig selv lige indtil i dag.

Valencia kom foran i første halvleg, men hen mod pausen udlignede Messi til 1-1 og dermed tangerede argentineren Pelés utrolige scoringsrekord. Messi er i forvejen den mest scorende spiller i Barcas historie. Målet til 1-1 mod Valencia var altså hans mål nummer 643 for catalanerne. Det vil sige, at næste gang han scorer for Barca, så vil han stå alene med rekorden for flest mål for samme klub.

Dengang i 70'erne, da Pélé stoppede en over 20 år lang karriere, hvor Messi endnu ikke var født, var der nok ingen der troede på, at den tredobbelte brasilianske verdensmesters scoringsrekord nogensinde ville blive slået. Her omkring 50 år senere er den altså blevet slået. Det viser hvilken storslået bedrift det er for Messi at tangere Pelés scoringsrekord.

.:FORSIDE:.