fbpx
Annonce

Lionel Messi fik direkte rødt for slag i hovedet

FCBARCELONA.DK - 18.01.21

© Getty Images
// Lionel Messi // Supercup

Lionel Messi skuffede sammen med resten af Barca-mandskabet søndag aften, hvor catalanerne tabte med 2-3 til Athletic Bilbao i den spanske Supercup-finale. Samtidig sluttede argentineren af med et direkte rødt kort.

Barca så ellers ud til at løbe med pokalen i den spanske Supercup, da man efter 89. minutter var foran med 2-1. Alligevel blev det Bilbao, som med en sen udligning og en scoring i forlænget spilletid vandt med 2-3.

Især i den forlængede spilletid spillede baskerne særdeles hårdt og kastede sig samtidig til jorden ved de fleste aktioner. Selv ikke en voldsom skalle på De Jong blev takseret til hverken gult eller rødt kort. Det gjorde derimod en aktion af Lionel Messi, som i frustration over en særdeles usportlig Asier Villalibre, daskede Bilbao-spilleren en på hovedet. En dum handling af Barcas kaptajn, som fik det direkte røde kort og måtte efterlade sine holdkammerater 10 mand på banen. 

Det direkte røde kort vil som minimum holde Messi ude i midtugens kamp i Copa del Rey mod Cornellá, men det kan ikke udelukkes, at argentineren får mere end en enkelt kamps karantæne.

.:FORSIDE:.