fbpx
Annonce

Ligaens runde 29, 30 og 35 kan afgøre mesterskabet

FCBARCELONA.DK - 24.03.21

© Getty Images
// La Liga

Ligaen ser ud til at blive en tæt affære, hvor det hele måske først bliver afgjort i allersidste spillerunde. Kigger man imidlertidig på de sidste 10 spillerunder, er der især tre af dem der kan vise sig at blive afgørende.

Lige nu ligger La Liga stille på grund af landskampspausen, men spændingen er stor inden de sidste 10 spillerunder. Kun seks point skiller nr. 1 og og 3, Atlético Madrid og Real Madrid og midt mellem ligger Barca, kun fire point efter Atlético. Dermed kan alt ske, når de sidste 30 point skal fordeles.

Koeman udtalte forleden, at alle kampe bliver svære og det har han helt sikkert ret i. Alligevel må det også kunne konkluderes, at nogle kampe er sværere end andre og det er her at runde 29, 30 og 35 skiller sig ud.

Her er hvorfor netop disse tre runder kan blive afgørende for hvor mesterskabet ender:

Runde 29 - den første efter landskampspausen:
Atlético Madrid møder Sevilla ude
Barca møder Valladolid hjemme
Real Madrid møder Eibar hjemme

Barca og Real Madrid bør ikke sætte point til på eget græs mod Valladolid og Eibar. Derimod ser det uhyre svært ud for Atlético. Skulle det blive til pointtab til Diego Simeone og hans spillere, og Barca besejrer Valladolid, vil Barca reelt kunne afgøre ligaen selv, også selvom de stadig vil være efter Atlético, for de to hold skal stadig mødes indbyrdes.

Runde 30 - 10. og 11. april:
Her spilles El Clásico, Real Madrid mod Barca i den spanske hovedstad
Atlético møder Betis ude.

Her kan Atlético glæde sig over, at mindst én af forfølgerne mister point, fordi de mødes indbyrdes. Taberen af El Clásico vil tabe vigtige skridt i mesterskabskampen. Atléticos kamp ude mod Betis er dog slet ikke nem, så også runde 30 kan ændre på mange ting.

Runde 35 - 8. og 9. maj:
Barca møder Atlético på Camp Nou
Real Madrid tager imod Sevilla

En ren superrunde, hvor ligaens fire tophold mødes i indbyrdes kampe. Resultaterne her kan meget vel blive udslagsgivende for, hvor mesterskabet ender.

Der er således meget at glæde sig for alle La Liga fans og set med Barca-spiller venter der nogle nervepirrende kampe mod de direkte rivaler til mesterskabet.

.:FORSIDE:.