fbpx
Annonce

Lewandowskis plan har ikke været nogen succes

FCBARCELONA.DK - 10.07.22

// Robert Lewandowski

Robert Lewandowski har offentligt gjort oprør i Bayern Mücnhen i et forsøg på, at tvinge et skifte til Barca igennem. Bestræbelserne har været uden effekt og på tirsdag skal han møde op i München for at træne.

Hvis Lewandowski havde håbet og troet på, at han kunne presse Bayern til at sælge ham, må han i dag erkende, at han tog grueligt fejl. Den tyske klub har afvist alle tilnærmelser fra Barca og nu er angriberens ferie ved at være slut.

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


Der er næppe tvivl om, at Lewandowski havde håbet på, at han ikke skule tilbage til Bayern efter sommerferien, men tirsdag er dagen hvor polakken er forpligtet til at møde frem  for at begynde træningen i den nye sæson.

Få dage senere tager Bayern til USA, hvor de spiller to træningskampe, først mod Washington DC og dernæst Manchester City. Med mindre der sker en pludselig uventet udvikling, skal Lewandowski med i disse kampe.

Det er et kæmpe tilbageskridt for Lewandowski, at han nu skal indordne sig under træner Nagelsmann, når ønsket var at tage til Barca. Transfervinduet lukker ganske vist først med udgangen af august, så meget kan stadig nå at ske, men lige nu er der ikke meget der tyder på, at den polske angriber får sin vilje.

.:FORSIDE:.