fbpx
Annonce

Lewandowskis kontrakt sikrer ham trøje nummer 9

FCBARCELONA.DK - 22.07.22

// Memphis Depay // Robert Lewandowski

Robert Lewandowski har gennem de sidste 10 år af sin karriere spillet i trøje nummer 9, men netop dette trøjenummer tilhører i øjeblikket Memphis Depay. Nu er det dog kommet frem, at polakken har sikret sig nummeret i sin kontrakt med Barca.

Det er blandt andet den catalanske avis Sport, som torsdag kan afsløre, at Robert Lewandowski i forbindelse med forhandlingerne med Barca gjorde krav på trøje nummer 9. Det accepterede Barca, hvorfor det blev skrevet ind i kontrakten.

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


Lige nu er det Memphis Depay, som har trøje nummer 9. Den har hollænderen spillet i siden ankomsten til Barca i 2021 og den spillede han også i mod Inter Miami forleden.

Lige nu gå rygterne dog på, at Barca ønsker at skille sig af med Memphis Depay, da der ikke er plads til ham i den catalanske offensiv efter ankomsten af Raphinha og Lewandowski, samt forlængelsen af Dembélé. Det vil derfor løse problemet, hvis hollænderne forlader Camp Nou.

Ender Memphis dog med at blive i Barca, så tyder alt altså på, at han må give afkald på trøje nummer 9 og tage til takke med et andet nummer. Angriberen har dog også ofte spillet i trøje nummer 7 og 11 tidligere i karrieren, lige som han også har båret trøje nummer 7 og 10.

.:FORSIDE:.