fbpx

Lewandowski raser efter polsk skuffelse

FCBARCELONA.DK - 14.10.24

 


Robert Lewandowski har haft en fantastisk start på sæsonen med Barca med 12 mål i 11 kampe. Helt anderledes ser det ud med det polske landshold, hvor angriberen tydeligvis ikke er tilfreds med holdets præstationer.

Denne sæson leverer Lewandowski på samme niveau som i storhedstiden hos Bayern München. Barca-angriberen er suverænt topscorer i La Liga med 10 mål efter ni runder.

Successen står i skærende kontrast til landsholdet, hvor Polen lørdag tabte på hjemmebane med 1-3 til Portugal. Den skuffelse fik i går Lewandowski til at komme med et par skarpe kommentarer til indsatsen.

Artiklen fortsætter under annoncen
 
 


'Jeg er ikke midtbanespiller. Miti arbejde er ikke at trække ned til forsvaret for at modtage bolden på min egen banehalvdel. Jeg skal ligge tæt på feltet og vente på pasninger og bolde, for at der skal ske noget. Det er noget vi skal forbedre og ændre på. Vi har ikke bolden nok ved modstandernes felt, hvor det er angriberens rolle at forsøge at lave noget' lød det kritisk fra ham ifølge avisen Mundo Deportivo.

Med nederlaget ser det svært ud for Polen i Nations League, men de kan forbedre mulighederne i morgen, hvor de tager imod Kroatien. Her må man så håbe på, at Lewandowski får mere at arbejde med, som han er vant til hjemme i Barcelona.

lewandowski7F

// Robert Lewandowski
.:FORSIDE:.